Maja Golles
Der var mødt rigtig mange gamle og nye ryttere op; både for at melde sig til sommerens undervisning, men også for at fejre to runde fødselsdage. To af klubbens ponyer fyldte nemlig rundt; Sneidi blev 30 og Amigo 20 år. I dagens anledning var der hjemmelavet lagkage til de fremmødte, trækture til alle børnene - og såmænd også til de voksne - og en masse hygge- og hestesnak rundt ved bordene. Forårs- og sommersæsonen starter i Løgum Rideklub op den 28. april med babyjump om mandagen, dressur- og springundervisning for lettere øvede om tirsdagen, trækhold og motionistridning om onsdagen, nybegynderundervisning om torsdagen og dressur for øvede og konkurrenceryttere om fredagen. Det tegner til at blive en rigtig god og aktiv sommersæson. Få evt. mere info på www.logumrideklub.dk. Kilde: JyskeVestkysten/Vibeke Winther Larsen