Hingstekåring i Verden

22-10-2009 17:29
Avl
Årets hingstekåring i det tyske hannoveranerforbund er godt igang. Idag torsdag har der på det råkolde stadion været fremvisning af alle hingste ved hånd
Copyright Ridehesten.com
Sir Donnerhall I / Rotspon / Weltmeyer (Foto: Ridehesten.com).

Kunne man ellers se bort fra, at sol og lune temperaturer totalt udeblev på hannoveranerkåringens første dag, så var der der adskillige højdepunkter at glædes over ved kåringens første fremvisning; ikke mindst blandt de springbetonede hingste. Typemæssigt viste årets kollektion en stor spredning og med en del knapt højtstillede hingste, der efter danske standarder næppe hører til på en hingstekåringsplads. Hvis de umoderne typer, der idag blev fremstillet i Verden, skal repræsentere et et billede af, hvor hannoveraneravlen er lige nu, så ser der ud til at ligge et omfattende avlsarbejde forude. Ikke desto mindre var der en del højdepunkter, der lovede godt for de næste dages fremstilling, og det gælder ikke blot for dressurhingstene, der oftest stjæler billedet under fremvisningen på græsbanen. I år er der flere spændende springhingste, der også kan gøre sig, hvad type og bevægelse angår. Se flere billeder i galleriet.

Læs artiklen om hingstekåringen i Verden i decembernummeret og magasinet Ridehesten.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen