Hickstead død af hjertestop

10-11-2011 08:26

Signe Wiese

Verdenshesten Hicksteads død under World Cup-stævnet i Verona i søndags skyldtes hjertestop som følge ef en akut sprængt hovedpulsåre - det har en obduktion af hingsten nu fastslået
Copyright Ridehesten.com
Hickstead og Eric Lamaze under OL i Hong Kong 2008. (Foto: Ridehesten.com)

Dødsårsagen blev offentliggjort på et pressemøde, der blev afholdt i går aftes i Toronto, Canada. Eric Lamaze - Hicksteads rytter og ejer - fortalte på pressemødet at Hickstead havde været i topform til dyrlægetjekket, der blev afholdt inden World Cup-stævnet, og at der heller ikke under stævnet havde været nogen tegn på at der var noget galt med den 15-årige hingst. Pressemødet blev indledt af en meget følelsesladt Lamaze, der bl.a. sagde: - En hest som Hickstead har helt sikkert ændret min karriere, det viser historien og for mig har det betydet alt. Om selv situationen på banen fortalte Lamaze: - Det er svært for mig at huske minut for minut hvad der sket, men han kollapsede og jeg faldt langt fra ham. Han sørgede for at jeg ikke kom til skade. Alle var meget hurtige til at reagere og til at sørge for at han blev tilset. Lamaze pointerede også at der ikke var noget usædvanligt med selve ridtet. Hickstead havde været normal under opvarmningen og havde sprunget godt. - Det er meget stort tab. Det var hest man gerne vil have pensioneret med den slags ceremoni, som han fortjente, sagde Lamaze også. Eric Lamaze afsluttede pressemødet: - Jeg vil gerne sige en ting mere, og det er det sværeste for mig at sige: Jeg vil gerne takke alle der har bidraget til Hicksteads karriere - alle der har passet ham, de ryttere, der har redet ham igennem årene, alle dyrlægerne, der har taget sig af ham, alle de folk der har transporteret ham rundt i hele verden, alle der har haft noget med Hickstead at gøre - de har alle gjort en stor forskel. Se pressemødet med Lamaze via link til højre

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner