Hester i sadlen på en verdensmester

20-03-2024 20:33

Sidste sommer blev DV-hoppen Quinn G verdensmester for 5-årige heste, og efterfølgende blev hun solgt til England. Nu er en video med Carl Hester og den danskavlede hest dukket op på Facebook

Copyright Ridehesten.com
Quinn G og Betina Jæger ved UVM i Ermelo sidste år. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Ved UVM-finalen for de 5-årige dressurheste i starten af august måned sidste år tog Quinn G e. Quaterhit/ Fassbinder (opdr. Helene Geervliet) og den tidligere Helgstrand-rytter, Betina Jæger, dressurverdenen med storm og blev verdensmestre i hollandske Ermelo.

Det gav stor efterspørgsel på den røde hoppe, og i midten af september kunne det offentliggøres at britiske Fiona Bigwood fremover var ejer af Quinn. Dengang lød det, at hun og hendes datter, juniorrytter Mette Dahl, ville overtage tøjlerne og fortsætte uddannelsen af hoppen, men da Fiona på daværende tidspunkt var kommet til skade, forblev Quinn i Danmark.

Nu er det dog offentligt, at den 6-årige hoppe er ankommet til England, for tidligere i dag lagde Bigwood en video ud, og her var det ikke hvem som helst, der var i sadlen på Quinn. Det var ingen ringere end Carl Hester, der kendes for sin egen internationale succes, men også som træneren bag verdensstjernen Charlotte Dujardin. De var blandt andet en del af det hold, der sidste år vandt EM-guld i Riesenbeck.

Det er endnu uvist, om Hester er den permanente rytter, men han rider i forvejen vallakken Fame e. e. Bordeaux/Rhodium, som Bigwood ejer og selv red stævner på i 2021 og 2022.

Se videoen på Facebook her.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner