Britt Carlsen
Meget specifikke krav til indretningen af hestestalde og -bokse bliver et stort problem for ejerne af ejendomme med hestehold. Reglerne er en del af den såkaldte hestelov, og når de træder i kraft i 2020 vil det betyde, at en række ejendomme ikke længere vil kunne bruges til hestehold. Det vil koste arbejdspladser og forringe værdien af ejendommene.
Krav er teoretiske vurderinger
Det mener Hans Marius Jørgensen, der er formand for Landsudvalget for Heste. Sammen med resten af organisationerne i hestesektoren afgav udvalget i 2012 et fælles høringssvar med alternative forslag til regelsæt. Her pegede man på, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at de meget præcise krav til boksstørrelse, loftshøjde og lysindfald giver bedre velfærd for hestene.
- Kravene er teoretiske vurderinger, som ikke har hold i hverken en videnskabelig dokumentation eller i erfaringen fra hverdagen fra de tusindvis af hesteholdere, siger Hans Marius Jørgensen.
- For eksempel er reglerne omkring loftshøjde præciseret i spring, sådan at hvis hesten vokser bare én centimeter, så risikeres der et krav om ti centimeter mere i lofthøjden. Kravet til boksstørrelse bør ikke strammes mere, end man ved er nødvendigt, for at hesten trives. Det er de blevet i denne lovgivning. Bokse som er anvendt i hundredetusindvis igennem de sidste 50 år bliver med et slag ulovlige til alt andet end ponyer i 2020. Vel at mærke uden at man nogensinde har kunnet konstatere, at hestene mistrives i disse bokse.
- Desuden betyder nye krav til lysindfald, at der skal være store vinduer i en stor del af stalden, hvilket er meget dyrt for hesteejerne og ikke nødvendigvis bedre for hestene. Det er velfærdsmæssigt lige så godt, hvis en del af lyskravet kan dækkes af kunstigt lys, forklarer Hans Marius Jørgensen.
Håber på initiativ fra minister
En analyse fra Videncentret for Landbrug viste i 2010 at de 200.000 heste herhjemme skaber 21.000 arbejdspladser og en omsætning for 24,8 mia. årligt.
- Sker der ikke en revision af loven, så er konsekvensen tab af arbejdspladser, specielt i landdistrikterne. Samtidig vil en række ejendomme, der er baseret på hestehold tabe værdi og blive meget vanskelige at sælge.
Da loven blev vedtaget i 2008, blev det indføjet, at den skulle overvåges med henblik på revision i 2012. Trods den fælles udmelding fra branchen har Fødevareministeriet, der administrerer loven, to år senere stadig ikke taget initiativ til at justere den.
- Det er ærgerligt, at der – to år efter at vi leverer et gennemarbejdet revisionsforslag – ikke er sket noget. Jeg håber derfor, at Dan Jørgensen som ny fødevareminister tager initiativ til at påbegynde arbejdet med en lovrevision, så vi fortsat kan holde fast i de mange arbejdspladser, som hestene skaber, siger Hans Marius Jørgensen.
