Hest under vand

07-08-2014 06:27

Hos Jeff Paw og Jack Ray Nielsen bliver hestene ikke kun trænet fra jorden og under rytter – de kommer også jævnligt en tur i baljen

Copyright Ridehesten.com

Brødrene Nielsen rykkede til deres nye stald, Egely, i september sidste år. De er beslagsmede af profession, og fritiden bruger de på at være springryttere på landsplan og træne deres egne og andres heste.

Stedet har tidligere været gartneri, og både stald og svømmeanlæg er derfor indrettet i gamle drivhuse, omkranset af skov og hestefolde til den ene side, og ridebane og -hal til den anden side.

Til stald Egely hørte ikke kun traditionelle ridefaciliteter, men også et hestesvømningsanlæg. Mens de med det samme modtog heste i træning og opstaldere, ventede brødrene et halvt år med at åbne svømmeanlægget for andres heste. Den tid brugte de, så at sige, på at stikke storetåen i vandet. For at opbygge den knowhow og erfaring, der skal til for at træne andres heste, måtte de afprøve anlægget grundigt og få undervisning i at bruge det.

- Det er overraskende let at få dem i vandet, også når de ikke har prøvet det før. Vi trækker dem hen til kanten, de snuser og sætter en hov i, og så går det het af sig selv. Ofte er det faktisk mere spændende for hesteejerne, fortæller Jeff Paw Nielsen.

Magasinet Ridehesten har besøgt brødrene til en snak om bl.a. hestesvømning, og du kan læse meget mere i augustnummeret.

Læs meget meget mere i magasinet Ridehestens augustnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner