Hest død efter påkørsel af bil

02-08-2008 16:11

Maja Golles

Sent onsdag var en hest brudt ud af sin fold i Nordjylland og blev ramt af en bil på vejen. Hesten var død, da dyrlægen nåede frem.

Trods skærpede ansvarsregler pr. 1. juli over for hesteejere til løsslupne heste, ser vi stadig mangle ulykker forårsaget af løse heste for tiden. Ofte – og heldigvis – slipper såvel mennesker som heste fra ulykkerne med livet i behold og kun med lettere skader. Men faren er altid overhængende. Onsdag aften var den igen gal, da en hest var stukket af fra sin indhegning og løb rundt på vejen. En bil kolliderede med den. Hesten var død, da dyrlægen nåede frem. Forruden blev smadret på bilen og taget trykket ned, men føreren slap med et lille sår i panden, oplyser Nordjyllands Politi til P4. Kilde: P4 Nordjylland

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner