Thomas Bach Jensen
Den mexicanske dressurstjerne Bernadette Pujals har med den 8-årige dansk varmblodsvallak Heslegårds Rolex e. Heslegårds Rubin/Heslegårds Louis (opdr. Heslegårds Stutteri) vundet Prix St Georges og Intermediaire I med over 69% i begge klasser ved Mexicos første udtagelsesstævne til Pan American Games 2011, skriver Eurodressage i dag. Heslegårds Rolex er uddannet og solgt af Lone Madsen og Allan Verner. Hesten har med Lone Madsen i sadlen repræsenteret Danmark og Dansk Varmblod ved UVM i Verden og ved det internationale stævne Falsterbo i Sverige. Ekvipagen startede i 2010 lilletur, inden Rolex blev solgt til Bernadette Pujals, Mexico. Bernadette Pujals er at betragte som en af verdens dygtigste dressurryttere og har med sin Weltmeyersøn Vincent været med helt fremme i den internationale topssport, inden Vincent døde i 2010. Heslegårds Rolex er bl.a. helbror til den 6-årige Helsegårds Rismon og er ud af Lundgaard-hoppestammen.