Helt ekstraordinær sejr

20-09-2015 15:39

Britt Carlsen

UVM Zangersheide - det er blot de færeste beskåret at sejre ved UVM på Zangersheide, men dagens vinder i finalen for 6-års heste har prøvet det før - og så blev det ikke til dansk deltagelse i omspringningen

To ryttere, Kim Kristensen og avlshingsten Dimitri Z samt Play Girl e. Party Dance/Calato (opdr. Fam. Kristoffersen) redet af Anica Kristoffersen havde kvalificeret sig til 6-års finalen. Kvaliteten af hestene i dette års mesterskab for 6-årige heste har været meget høj, hvilket finalen også bekræftede med 17 heste i omspringningen ud af et startfejl på 40.

Kim Kristensen havde en rigtig fin runde med Dimitri Z, som desværre slog bagkandten ud af holderne på en stor oxer, der stod som udspring på kombinationen. Anica Kristoffersens finaledeltagelse på Play Girl var ventet med spænding. Der er ingen tvivl om, at hoppen har kvalitet til at springe banen, men hun har vist stor modvilje mod at springe vand i sæsonen. Håbet var dog, at den overbyggede vandgrav ville virke indbydende nok på Play Girl, men desværre nej. På en stor tribblebar ved siden af vandgraven fik Anica problemer med hoppen, der næsten sprang gennem forhindringen, så fulgte et stop, og da Anica red på vandet kom endnu et stop. Parret var dermed diskvalificeret, men det glædelige for Anica var dog, at Play Girl sprang vandet ved den efterfølgende tilridning.

17 rytter kom som nævnt i omspringning og det blev redet næsten uhyrligt stærkt af flere ryttere. Helt ekstraordinært blev det til sejr til sidste års vinder Earley e. Harley VDL redet af Maikel van Nierlo for Holland i tiden 36,62 sek. På adenpladsen fulgte Ellavar x e. Calvaro Z redet af Marlon Modolo Zanotelli i tiden 37,10 mens bronzepladsen gik til Christian Ahlmann og Take a Chance On Me Z i tiden 37,49 sekunder. 

Se resultatet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner