Helgstrand opruster til fremtiden

22-04-2019 10:22

Annika Knudsen Lorentsen

De seneste år er der sket en stor udvikling hos Helgstrand, hvor store profiler som Dr. Ulf Möller og Esben Møller er blevet ansat. Nu er der indgået et partnerskab med kapitalfonden, Waterland Private Equity og i den forbindelse er Marianne Fog Jørgensen blevet ansat som CFO

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Uden tøven kan man vist roligt sige, at der hos Helgstrand er sket kvantespring de seneste år med ansættelse af store profiler, som eksempelvis Dr. Ulf Möller fra Hof Kasselmann og senest Esben Møller fra Blue Hors. Samtidig har det nye partnerskab med kapitalfonden, Waterland Private Equity sat gang i store interne forandringer, hvor Helgstrand netop har ansat tidligere PwC-partner, Marianne Fog Jørgensen, som indtræder i koncernens ledelse som CFO

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da Waterland indtrådte i Helgstrand blev retningen lagt for et endnu stærkere Helgstrand med det ambitiøse mål at skabe verdens førende ridesportsvirksomhed. Som led i dette har Helgstrand netop ansat Marianne Fog Jørgensen, der er tidligere partner i det anerkendte revisions- og konsulentfirma, PricewaterhouseCoopers eller blot PwC. Marianne har en klar fordel, da hun igennem adskillige år har været fast revisor for Helgstrand-koncernen og dermed har en dyb forståelse for virksomhedens forretningsmodel, processer og value drivers samt indsigt i virksomheden, branchen og virksomhedens stakeholders.

- Vi vil kun have de bedste, og derfor er jeg er utrolig stolt over, at Marianne valgte at takke ja til stillingen. Vi har høje ambitioner for Helgstrands fremtidige udvikling og jeg er sikker på, at Marianne har kompetencerne qua hendes mangeårige erfaring med forretningsudvikling, ledelse og drift og ikke mindst hendes store drive til at løfte Helgstrands markedsposition til endnu usete højder med baggrund i hendes analytiske og strategiske kompetencer, fortæller Andreas Helgstrand. 

Marianne har en lang karriere inden for revisionsbranchen i toplederstillinger og senest har hun haft ansvaret for PwC's afdeling i Aalborg, hvor hun har været ansvarlig for forretningsudvikling og eksekvering af PwC's strategi i Nordjylland samt optimering af driften i forhold til implementering og brugen af innovative og effektive værktøjer. Essentielle kompetencer, som hun i høj grad tager med videre til Helgstrand.

- Grundet mit tidligere job som revisor for Helgstrand kender jeg strukturen for virksomheden, som giver mig et godt udgangspunkt. Jeg glæder mig til at lære folk at kende og få en forståelse af de mange daglige processer, for på den måde at kunne videreudvikle og optimere forretningsgangene og samtidig få synliggjort værdiskabelsen i Helgstrand-koncernen. Andreas har formået at opbygge et internationalt brand med en stærk markedsposition, hvilket jeg har meget stor respekt for. Jeg glæder mig til at blive en del af denne rejse sammen med Helgstrand og Waterland, som jeg indtil nu kun har været på sidelinjen af, fortæller Marianne Fog Jørgensen. 

Marianne Fog Jørgensen startede hos Helgstrand pr. 1. april 2019.

/Helgstrand

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner