Britt Carlsen
Det har været nogle travle dage for ryttere og hestepassere fra Helgstrand Dressage i Herning, for hele 34 hingste, championatsheste, konkurrenceheste og heste til gallashowet er blevet transporteret fra Uggerhalne til Herning. Det er en logistisk udfordring, men også nogle herlige dage for hesteejerne, der kan nyde at følge deres hingste og heste fra bl.a. den flotte vip-loge i Boxen, understreger Andreas.
Andreas Helgstrand har stor ros til overs for arrangementet, som han mener ikke har sin lige i hele verden. Det kan vi faktisk godt være lidt stolte af herhjemme. Fra Helgstrand Dressage er der blevet kåret hele syv hingste i år, og stort set alle de unge hingste, skal indsynes til 10-dages test i eftermiddag, så de kan begynde at bedække hopper efter bestået observationstest.
Andreas, der jo har travlt med at finde topheste i alle aldersklasser over det meste af Europa, har fundet tid til selv at komme i sadlen i Herning. Det skyldes ikke midst en hingst af en hel særlig kaliber, præmiehingsten og materialprøvevinderen Revolution. Ham er Andreas forståeligt nok vild med at ride. Ikke alene har hingsten tre eminente gangarter, men han har et fantastisk temperament, en hest i verdensklasse, understreger Andreas.