Helgstrand i fokus, igen!

29-08-2015 11:00

Britt Carlsen

Så er Andreas Helgstrand igen blevet fotograferet på opvarmnignsbanen, og de billeder deles nu og diskuteres på de sociale medier

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Tørveslettens Stamina fotograferet ved morgentræningen i Verden i august.

”Under opvarmningen til Falsterbo-stævnet i sommer stod der igen, helt op ad og ind over hegnet, fotografer med snurrende kameraer op i hovedet på mig og Stamina. De tager mange, mange billeder i sekundet og lyden fra kameraerne passer til.
Fotografernes ageren og kameraernes lydbillede indebar, at både jeg og Stamina spændte op.
Jeg stoppede derfor foran en af de mest ihærdige fotografer og spurgte pænt, om det virkelig var nødvendigt at tage så mange billeder af os. Svaret var, at jeg skulle passe min ridning og blande mig udenom!, sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Helgstrand Dressage, som en reaktion på et stort antal fotos optaet på opvarmningsbanen ved det internationale stævne i Falsterbo nu deles flittigt på de sociale medier. 
Andreas var til start på den temperamentsfulde hoppe Tørveslettens Stamina i Grand Prix klasserne ved Falasterbo Horse Show og det er opvarmningen til disse klasser, som er blevet fotograferet. Det er ingen tvivl om, at det er billeder, snuppet i et særdeles uheldigt moment.Og det bestemt ikke sætter Helgstrand i et særligt flaterende lys, men samtidig skal man også huske på, at et stilbillede er et øjebliksfoto.
Det er dog også sådan, at der til internationale stævner er en eller flere stewards på opvarmningsbanen, som holder et vågent øje med, hvad der sker under træningen. De griber ind, uanset hvilken rytter der er tale om. Og i særlig grelle tilfælde kan stewards vælge at bortvise rytteren fra opvarmningen, Det er ikke sket i Helgstrands tilfælde i Falsterbo. Derfor har rideforbundet også udsendt denne meddelelse:

”Vi har vurderet de ca. 60 billeder, der viser ekvipagen i forskellige opvarmningssituationer fordelt på to dage. Mængden af billederne samt at der er tale om flere forskellige træningspas giver os indtryk af en tydelig konfliktadfærd fra hestens side og disharmoni mellem hest og rytter, som ikke er i overensstemmelse med god hestevelfærd. Hestevelfærd er et kerneområde for os, og vi har en klar forventning om, at vores ekvipager både kan levere en opvarmning og en præstation der harmonerer med god hestevelfærd. Vi forventer også, at rytterne er i stand til at vurdere, om hesten er uddannelsesmæssigt og træningsmæssigt klar til opgaven den pågældende dag.
Vi ønsker at undersøge sagen nærmere, og derfor vil vi bede om redegørelser fra både Andreas Helgstrand og den ansvarshavende steward fra FEI (det internationale rideforbund). Hvis der findes videodokumentation fra de pågældende opvarmninger, vil vi også gerne have dette tilsendt (kommunikation@rideforbund.dk)” 

Her står sagen så, indtil rideforbundet får svar fra den ansvarshavende steward.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner