Hasse sejrer i Oslo

17-10-2015 13:54

Hasse Hoffmann og Heslegaard’s Rismon har haft deres internationale debut ved Oslo Horse Show med en sejr til følge 

Copyright Ridehesten.com
Hasse Hoffmann og Helsegaard's Rismon ved Oslo Horse Show. Foto: flickr.com

”Jeg er rigtig glad og godt tilfreds med Heslegaard’s Rismon” udtaler Hasse Hoffmann, som havde den skimlede vallak e. Heslegaard’s Rubin/Heslegaard’s Louis til start i den 3-stjernede Grand Prix-tur ved Oslo Horse Show. Torsdag red ekvipagen Grand Prix til 65,680%, hvilket placerede dem på en 6. plads lige uden for placering. Ved fredagens Grand Special indtog Hasse og Heslegaard’s Rismon 1. pladsen med 67,627%.
”Naturligvis er der plads til forbedringer, og der kommer også en lille fejl af og til, men i det store hele er jeg overordentligt tilfreds med hesten” siger Hasse, der spår hesten en stor fremtid i Grand Prix-klasserne.

Link til Oslo Horse Show
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner