Nogle af pigerne på holdet. Foto: FEI/ Richard Juilliart

14-årige Polina Shovkova, søstrene Katya og Jenya Panasenko på 14 og 11 år, Sonia Shulga på 14 år og 15-årige Marta Lopaienko blev det første hold, der nogensinde repræsenterede Ukraine i international voltigering, da de deltog i en 1-stjernet konkurrence i Kaposvár (HUN) fra 20. til 22. maj.

Holdets deltagelse i Kaposvár kom blot et par korte måneder efter, at de flygtede fra deres hjemby Poltova for at undslippe krigen, der har vendt livet for millioner af ukrainere. De bor og træner i øjeblikket i Bernolákovo, en forstad til Bratislava (SVK), hvor de er blevet budt velkommen af medlemmer af det lokale voltigeringssamfund og økonomisk støttet af det Internationale Equestrian Federation (FEI) Solidarity Fund.

– Vi havde ikke konkurrencer i Ukraine, fordi vi er det første voltigeringshold, forklarede Marta.

– Vi følte os ikke så godt tilpas med hestene her i Slovakiet i starten, fordi de er større og har en anden rytme end vores heste derhjemme. Men nu kender vi hver enkelt hests karakter.

– Vi var lidt bekymrede for at deltage i vores første internationale konkurrence, og det var vigtigt for os. Men som Katya, vores træner fra Ukraine altid siger: Du skal lave denne præstation kun for dig.
 
Med voltigørerne på deres rejse i sporten er den 29-årige Anthony Bro-Petit, som selv er tidligere international voltigør for Frankrig, og han har spillet en nøglerolle i udviklingen af den sportslige infrastruktur for voltigering i Ukraine før krigen.

Katya Panasenko fra det ukrainske voltigeringshold. Foto: FEI/ Richard Juilliart

– Det er altid svært at forberede unge atleter til en konkurrence eller et mesterskab, for selv når de er motiverede, er det mentale fokus meget svært at bevare. Krigen har tilføjet et ekstra lag af mentale vanskeligheder for disse piger. Det er ikke let helt at koncentrere sig om sin træning, når du ved, at din familie ikke er sikker.

– Pigerne er stadig meget unge, og det er svært at vide, hvor meget jeg kan presse dem under deres træning. Men det er en god lærerig oplevelse for mig. Jeg lærer stadig som coach, og jeg er nødt til at udvikle mine kompetencer.

– Vi ville have været i stand til at forberede os mere, hvis der ikke var krig. Men holdet gjorde det rigtig godt i deres første internationale konkurrence, og nu ved vi, hvilke aspekter vi skal fokusere mere på under vores træning. 

Med deres konkurrenceerfaring fra Kaposvár under bæltet har holdet nu blikket rettet mod den internationale voltigeringskonkurrence, der afholdes i Samorin (SVK) i næste måned. Vejen frem bliver lettere at navigere end den, de tog i marts i år.

– Vi vidste, at vi skulle forlade Poltava omkring en uge, før vi skulle afsted, sagde Marta.

– Vi troede først, at vi skulle til Frankrig, men to dage før vi tog afsted fik vi at vide, at vi skulle til Slovakiet. Vi var på farten i tre dage. Det var en meget lang rejse på grund af trafikpropper overalt. Det tager os normalt en dag at køre til den slovakiske grænse.

– Den første nat stoppede vi ikke, og vi fortsatte. Men den anden nat stoppede vi nær Karpaterne, og vi boede i en lejlighed med kun to værelser. Vi var 15, og jeg og pigerne sov på den ene sofa, og de andre sov på gulvet. Så den tredje dag krydsede vi grænsen meget hurtigt. Vi troede, det ville gå langsomt med al trafikken, men vi krydsede meget hurtigt. Vi var ikke bange, men vi var virkelig kede af det og trætte. Og da vi krydsede grænsen begyndte vi alle at græde. 

Pigernes træner Kateryna (Katya) Andreiva og hendes 18 måneder gamle søn David samt tre mødre har fulgt voltigørerne til Slovakiet, mens andre medlemmer af deres familier alle er blevet tilbage i Ukraine. Det er en situation, der har voldt Katyas og Jenyas mor Ekateryna en masse kvaler.

– Når du først kommer fra krig, tror du, at det ville have været bedre end at blive hjemme, fordi dit sind ikke kan føle sig trygt, sagde Ekateryna.

– Det er sværere at være i et sikkert land, fordi du føler dig skyld i at forlade din familie. Min mor er i Kharkiv-regionen, og jeg ved, at hun sidder i et beskyttelsesrum, mens jeg er her i Slovakiet. Men vi er mødre, og alt hvad vi gør, gør vi for vores børn. Du tænker ikke på dig selv. Du tænker bare på dine børn.

Voltigørerne har sat sig ind i en rutine på den lokale skole, som i øjeblikket huser gruppen fra Poltava, samt 40 flygtninge fra andre dele af Ukraine. Pigerne begynder hver hverdagsmorgen med at deltage i onlinetimer med deres skole i Poltova, hvilket giver dem resten af dagen til at træne på den lokale rideskole og i skolens gymnastiksal, der har en mekanisk hest og tønder.

– Det er godt at se, at pigerne træner rigtig hårdt, udtaler generalsekretæren for det slovakiske rideforbund Zuzana Ba.

/FEI