Har du opdrættet en god konkurrencehest?

17-09-2020 09:05

Har du opdrættet en Dansk Varmblodshest, der har opnået konkurrenceresultater på S-niveau, så kan du ansøge forbundet om at blive tilkendt en konkurrencemedalje for hesten

Copyright Ridehesten.com
Skovlunds Gamin G. og Mikaela Fabricius-Bjerre. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

En særlig talentfuld konkurrencehest (hingst, vallak eller hoppe), der har Dansk Varmblods hestepas, kan efter avlsledelsens beslutning tildeles opdrættermedalje i guld, sølv eller bronze.

Avlsledelsen træffer suveræn beslutning om eventuel medaljetildeling på baggrund af fremsendt dokumentation for hestens opnåede rideresultater, hvori der skal indgå placerin­ger på svært niveau.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestens opdrætter er ansvarlig for fremskaffelse af dokumentation for de opnåede resultater, som formidles til Dansk Varmblod.

Hesten skal ikke fremstilles og ansøgningen er gratis. Konkurrencemedaljerne udleveres i forbindelse med Repræsentantskabet 2020.

Ansøgningen skal være Dansk Varmblod i hænde pr. 1 oktober 2020. Find ansøgningsskemaet og se tidligere modtagere af konkurrencemedaljer på forbundets hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner