Happy har det godt med et øje

15-01-2020 13:07

Caroline Østerby

I starten af december var jeg til Christmas Show med Mitzi, da Happys part ringede hjemmefra og fortalte at der var noget galt med hans øje, og det endte med at han fik det fjernet

Copyright Ridehesten.com

D. 1 december 2019 var jeg taget afsted mod Christmas Show med min ene pony Mitzi, min mor og min søde veninde Sophia. Lige inden jeg gik på banen til min første klasse, blev jeg ringet op af Happys part, Carmen (som skulle passe Happy i den uge vi var væk) 

Carmen havde set at Happys øje var hævet til næsten dobbelt størrelse, og at det var blevet helt rødt... Jeg fortalte Carmen med det samme, at hun skulle tilkalde dyrelæge. Da dyrelægen havde kigget på det, fortalte hun at det ikke så helt godt ud, han havde fået en slags infiktion i øjet, som selvfølgelig gjorde rigtig ondt på ham. Vi besluttede at Happy skulle køres ind til KVL for at få et grundigt tjek.

Da dyrelægerne undersøgte ham på hospitalet, fortalte de at han havde virkelig ondt i øjet, og den eneste udvej de så, var at fjerne øjet igennem en operation. Da vi blev ringet op og fik de oplysninger sagde vi go for det hele, for Happy skulle jo ikke have ondt...

Copyright Ridehesten.com

Han blev opereret tirsdag d. 3 december, og han klarede det hele så godt. Det hårdeste var at jeg ikke kunne være hos ham, og give ham et kys, og fortælle ham at det hele nok skulle gå, da vi jo var i Århus til stævne... 

Men sødeste Carmen var ude og besøge ham lige efter operationen. Min far og søster tog der ud nogle dage efter. Det var dejligt at høre at han var glad og at alt var godt efter omstændighederne. 

Vi valgte at køre hjem fra Århus lørdag efter min sidste klasse, så vi kunne komme ud og hente Happy hjem søndag morgen. Da vi kom ud til ham om søndagen var jeg næsten grædefærdig over at se at han havde det godt og at han stadig var min glade lille Happy. 

Vi fik transporteret ham hjem efter lidt besvær med at få ham op i traileren, vi valgte sammen med dyrelægerne at give ham lidt beroligene så han ikke kom op og køre.

Da vi kom hjem tog vi det hele stille og roligt. Han skulle holdes helt i ro i 2 uger, hvor vi selvfølgelig striglede ham og hyggede med ham op til flere gange om dagen. 

Copyright Ridehesten.com

Efter to uger måtte vi tage forbindingen af, og vi (Min mor, Carmen og jeg) havde det lidt dårligt med at tage det af, da vi jo ikke vidste hvad vi ville se. Men da vi fik bandagen af så det hele faktisk rigtig fint ud. Han har en plet lige der hvor øjet plejede at sidde så man kan næsten ikke se, at øjet ikke er der mere.  Men det var stadig ret svært at se sin lille pony (som jeg har haft i 6 år) nu kun med 1 øje!

Nu er Happy helt frisk igen. Og jeg synes faktisk at man kan mærke på ham at han er blevet lidt gladere da øjet nok har trykket den sidste måneds tid.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner