Hans Peter nærmer sig Hongkong

06-06-2008 10:35
Outdoor Gelderland er ramme alvor for de hollandske dressurryttere, der gør sig forhåbninger om tredjepladsen efter Anky og Imke på OL-holdet. Hans Peter Minderhoud red sig torsdag nærmere målet for sine OL-drømme.

Der er ingen tvivl om, at hollænderne stiller med et faretruende stærkt dressurhold ved OL i Kina i år. De går efter guldet og tyskerne skal denne gang ikke være sikre på noget. Hollænderne er stærkere end nogensinde tidligere og Anky er der nok ingen, der kommer forbi, og med så stærk en ekvipage som Imke og hoppen Sunrise, så ligger hollænderne allerede meget fordelagtigt. Hans Peter Minderhoud beviste igår, at han måske er det bedste bud som tredjemand på holdet. Han slog den regerende hollandske dressurmester Adelinde Cornelissen med næsten to procentpoint. Anne van Olst kæmper for pladsen som tredjemand på det danske hold sammen med Andreas Helgstrand og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein. Ved de seneste to stævner har kun konsekvent scoret 70%, så det var et lidt skuffende resultat for Anne igår. CDI - Grand Prix (officiel hollandsk holdudvælgelsesklasse) 1. 78.541% NED Anky van Grunsven - Salinero 2. 75.750% NED Imke Schellekens Bartels - Sunrise 3. 74.416% NED Hans Peter Minderhoud - Nadine 4. 72.625% NED Adelinde Cornelissen - Parzival 5. 71.125% NED Edward Gal - Sisther de Jeu 7. 70.500% NED Alex van Silfhout - Nimbly 9. 70.208% NED Edward Gal - Next One 10. 70.166% NED Anky van Grunsven - Painted Black 11. 67.666% DEN Anne van Olst - Clearwater - (Denmark)

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner