Hamburg Springderby

22-05-2007 11:02

Bodil Nyholm Sørensen

Det lykkedes ikke for Toni Hassmann og Collin e. Contender at snuppe den fjerde derbysejr i træk i årets traditionsrige derby i Hamburg. Collin var ellers i topform, og alle de vanskelige og meget specielle forhindringer på den 87 år gamle derbybane blev overvundet i overlegen stil. Men på forhindring nr. 8 efter banketten og den 1,60 m høje, hvide reck gik det galt, Collin bankede hårdt på en bom, og de tusindvis af tilskuere udstødte et kollektivt suk, da bommen faldt til jorden. De seneste to år har vi ikke haft en omspringning i derbyet, men det blev ændret i år. Sidste års nr. to Andre Thieme og Nacorde e. Concorde, der da havde et enkelt nedslag, red i år en fejlfri gennemridning, som klassens næstsidste rytter. Forinden havde hele fire ryttere klaret banen fejlfrit, så Thiemes udgangsposition til omspringningen var helt perfekt. Han formåede at holde nerverne i ro og red en omspringning med et dejligt overblik i et godt grundtempo, og han susede fejlfrit i mål knap to sekunder hurtigere end sin landsmand Thomas Kleis/Zetor e. Zeus og med engelske Richard Robinson og Olli-Pop e. Olisco på tredjepladsen. Læs mere om Hamburg Springderby i næste nummer af Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner