Grundlovsstævne for enhver smag

14-04-2009 16:06

Grethe Næsby

Ved Grundlovsstævnet i Aabenraa Rideklub vil der være noget for både dressur- og springryttere. Stævnet byder bl.a. på championatsklasser, dressurcup, springderby og Ride & Drive

Der afholdes Grundlovsstævne i Aabenraa Rideklub d. 5.-7. juni 2009, hvor der vil være klasser, der spænder fra ULC-springning og gangartsklasser i dressur for 4-års til MB springderby og Prix St. Georges dressur. Stævnet byder på Mønsterhøj Cup i dressur, som rides i LA4, LA5 og LA6. For springrytterne rides derby i LA-springning med finale i MB. Præmien i springderbyet er en uges rejse for to. I den specielle Ride & Drive-konkurrence indgår en rytter og en kusk i en hæsblæsende stafet. Her vil der ligeledes være flotte præmier med meget høje doteringer. Også unghestene kan blive luftet i Aabenraa, da der er championatsklasser i både dressur og springning, og samtidig er der opvarmningsklasser inden de forskellige championatsklasser. Find propositioner og tilmelding til stævnet via linket under billederne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner