Hallundbæk vandt derby i Lillestrøm

03-12-2022 09:06

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i norske Lillestrøm, red Emil Hallundbæk i går aftes sejren hjem i det 145 cm høje Global Trucks Derby

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går bød det internationale stævne i Lillestrøm, Norge på Global Trucks Derby, hvor ekvipagerne skulle igennem en lang og krævende bane på 145 cm. 

Ud af de 33 ekvipager til start red blot tre ekvipager fejlfrit og bedst af dem var Emil Hallundbæk med Casirus e. Casiro 3/ Landor S. Han red fejlfrit i tiden 108.83 sekunder, mere end seks sekunder bedre end den næstbedste, som var norske Geir Gulliksen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange danskere er taget til Norge for at deltage ved stævnet, og til start i Derby-klassen var også Lars Bak Andersen, Rikke Andersen, Thomas Velin og Caroline Rehoff Pedersen. Ingen af disse tog placering, men Lars Bak Andersen havde derimod succes i torsdags, hvor han blev nr. 8 i en 145 cm-klasse med Doolys e. Cannavaros/ Lantaan. 

Ved stævnet skal der i dag rides 150 cm Grand Prix, og her er de fem førnævnte danskere alle til start. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen