Hallundbæk placeret i 145 cm

20-09-2025 11:44

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i hollandske Deurne, blev Emil Hallundbæk i går placeret i en 145 cm-klasse med hesten Kananell

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk ved VM 2022. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

To unge danske ryttere er i denne uge draget til hollandske Deurne for at ride internationalt stævne. Det drejer sig om Emil Hallundbæk og Victoria Sophia Hjorth-Madsen. Emil har medbragt fire heste til stævnet, mens Victoria har medbragt to. 

De danske ryttere har leveret flere gode runder, men det bedste resultat indtil videre, har Emil leveret i gårsdagens 145 cm-klasse, som var pointgivende til verdensranglisten. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Her red han den 9-årige Kananell e. Kannan/Tlaloc M fejlfrit på forhindringerne, men med en enkelt tidsfejl, som kostede en plads i omspringningen. Resultatet var dog stadig nok til at sikre ekvipagen en flot 10. plads ud af de 63 ekvipager, der var til start i klassen. 

Konkurrencen blev vundet af brasilianske João Victor Castro Aguiar Gomes De Lima. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen