Gustav Jacobsen placeret med ny hest

13-04-2018 15:21

Camilla Tiefensee Schrøder

15-årige Gustav Christian Jacobsen var i dag til start i CSI2* ved springstævnet i Sentower Park, hvor det lykkedes ham at blive nummer fire ud af 75 på en helt ny hest. Flere andre ryttere har opnået placeringer ved stævnet

Copyright Ridehesten.com
Gustav Christian Jacobsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den unge springrytter Gustav Christian Jacobsen har for ganske nylig købt sin nye hest, Ninparo e.Nintender/Caspar (opdr. Gestüt Lewitz) ved MET III i Oliva, Valencia, og allerede i dag opnåede han en flot placering med den 10 år gamle vallak ved det internationale springstævne i Sentower Park, Oppglabeek.

- Gustav klarede den svære 2-stjernede 1.35 i dag med bravour. Han blev placeret som nummer 4 ud af 75 ryttere med en super tid, lyder meldingen fra Mette Jacobsen i Belgien.

Se resultatlisten fra CSI2* 135 cm-klassen, hvor han red to fejlfri runder og endte i tiden 32,03.

Copyright Ridehesten.com
Billede af præmieoverrækkelsen taget af Mette Jacobsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen


I dag er også Dina Bach Sigmundsen blevet placeret i en CSI2*-klasse ved samme stævne. Hun blev nummer seks med DV-hoppen Quintessa Lox e. Quinton/Casir Ask (opdr. Joan Arler & Peter Børsen) efter en fejlfri runde på 130 cm-banen. Se resultatlisten.

Derudover har Martin Knudsen opnået to placeringer i unghesteklasserne på 5-års-hoppen Lugranda e. Luganer/Laurenz. De blev placeret i CSIYH1* 115 cm både torsdag og fredag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner