Gunnarlundas succesfulde auktionsindkøb

25-03-2018 08:08

Kunder på Dansk Varmblods Forårsauktion igennem flere år, svenske Gunnarlunda, har stor succes med deres indkøbte heste. Det beviste deres danske rytter forleden på Strömsholm, hvor han vandt tre championatsklasser på tre forskellige auktionsindkøb

Copyright Ridehesten.com
Jacob Nørby Sørensen, Conde Nord og Bjarke Laustsen i Falsterbo.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den svenske dressurstald med spa og rehab, Gunnarlunda i Fleninge, tilhører det danske par Patricia Florin og Bjarke Laustsen. De har i en årrække været kunder på Dansk Varmblods Forårsauktion og har gennemgående haft succes med deres indkøb.

Gunnarlundas rytter, danske Jacob Nørby Sørensen, var i torsdags til start i dressurchampionaterne for 5-, 6- og 7-års i Strömsholms, hvor man rider FEI's finaleprogrammer som en del af kvalifikationen til championatsfinalerne på Falsterbo og længere sigt udtagelse til UVM i Ermelo.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jacob var til start i hver af de tre aldersklasser på en Gunnarlundahest indkøbt på Dansk Varmblods Forårsauktion. I 5-års klassen leverede han med Conde Nord e. Charmeur/ Hohenstein (opdr. Vibeke Bjørn Rasmussen) et ridt til 82,8 og med delkarakteren 9 for galop og 8,8 for fremtidsperspektiv. Patricia og Bjarke købte Conde Nord som ukåret hingst på forårsauktionen i 2016, og hingsten er sidenhen kåret i Sverige.

Copyright Ridehesten.com
Jacob Nørby Sørensen og Gammelenggaards Zappa i Falsterbo.

I 6-års klassen var Jacob til start på Gammelenggårds Zappa e.  Zonik/ Akinos (opdr. Nanna Voss Jønsson), som Gunnarlunda købte på forårsauktionen i 2015. Hingsten opnåede delkaraktererne 9,2 for skridt og 9 for trav og  8,8 for fremtidsperspektiv. Det blev til sikker sejr og samlet 8,86 Zappa, som i 2016 blev kåret først i Svensk Varmblod og dernæst i Dansk Varmblod.

Jacob var til start med to heste i 7-års klassen og heriblandt DV-vallakken Ellegaardens San Droneur e. San Amour/ De Noir (opdr. Stine Imhoff Thestrup), der blev solgt på forårsauktionen  i 2014. Jacob og San Droneur, der sidste år var i finalefeltet ved UVM i Ermelo, sejrede suverænt i Strömsholm med 76,015 og med 8,3 for skridt og 8,2 for fremtidsperspektiv.

Copyright Ridehesten.com
Patricia Florin, Ellegaardens San Droneur og Jacob Nørby Sørensen ved UVM i Ermelo.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner