Guldmedaljehoppe sejrede i Vejle

19-01-2015 10:46

Vejle Rideklub var i weekenden vært for et landsstævne i springning for heste. Her satte Kirstin Skjoldshøj sig på sejren i Grand Prixen med guldmedaljehoppen Rebbølgårds Chanel

Copyright Ridehesten.com
S-klassen i Vejle blev vundet af Kirstin Skjoldshøj og guldmedaljehoppen Rebbølsgårds Chanel.

Ved landsstævnet i Vejle blev der lørdag afviklet en S1* Grand Prix-springning, hvor seks ekvipager var fejlfri i hovedspringningen - Rikke Haastrup Kristensen med hele tre heste! Det blev for Rikke til placeringer som nr. 2, 3 og 6 med hestene Charleston K, Qualico Bobois og Aquarel Z.

Sejren gik til Kirstin Skjoldshøj og guldmedaljehoppen Rebbølgårds Chanel e. Chico's Boy/ Diamond (opdrættet og ejet af Mie Nielsen og Theo de Vos), der var hurtigst af de fire ekvipager, der formåede at ride fejlfrit i omspringningen.

- Chanel er en fighter. Det bedste er, når hun og jeg kæmper sammen om samme mål, og det gjorde vi i denne weekend. Hun er åbenbart glad for at springe i Vejle, for sidste år fik hun sin første S-placering i Vejle, og i år vandt vi, fortæller Kirstin Skjoldshøj, der har haft fornøjelsen af at ride på den talentfulde hoppe i 3,5 år.

Det er faktisk er det lidt af et mirakel, at den smukke hoppe er i live i dag. For et par år siden sprang Rebbølgårds Chanel igennem et spejl og ind i en væg, hvilket har betydet en længere skadespause. Chanel er trukket på familien Schulz's kendte hoppestamme. Hendes mor Diamonds Lady er helsøster til hingsten Diamant, og mormor er familien Lunds internationale springhoppe Lavitta, der var helsøster til elitehingsten Lucky Light.

Det blev til norsk sejr i begge stævnets MA-klasser fordelt på Kevin Melby med hesten Lycorada fredag og Fredrik Heim, der lørdag sejrede med hesten Chelino. 

Se stævnets resultater HER

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner