Grimer i søgelyset: Nyt studie undersøger sikkerheden

13-05-2021 10:58

Merete Haahr

Et britisk studie viser at næsten en tredjedel af alle hesteejere har oplevet skader i forbindelse med grimer til heste

Copyright Ridehesten.com
Konsekvenserne af skader i forbindelse med brugen af grimer kan i yderste konsekvens forårsage lammelser i ansigtet, skader på nakken, og i værste tilfælde kan et brud på nakken få dødelig udgang Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Grimer og sikkerhed
Dr. David Marlin og hans kollegaer, forskere fra Storbritannien,  skriver i bladet Equine Veterinarian Education omkring en undersøgelse de har foretaget sig blandt et større antal hesteejere. En grime er måske det udstyr der bruges mest når man holder hest, og alligevel er det meget lidt vi ved omkring brugen af grimer. Endnu vigtigere er det at være opmærksom på  sikkerheden ved brug af grimer og hvilke faktorer der gør sig gældende, når der opstår skader på heste og hestepassere.

Igennem et spørgeskema med i alt 19 spørgsmål, som blev sendt ud til et stort antal hesteejere via sociale medier, har David Marlin, Jane Williams and Kirstie Pickles udforsket brugen af grimer og sikkerheden omkring dem. Sammenlagt svarede 5615 hestefolk på undersøgelsen, heraf deltog de fleste i hestesporten, i discipliner som dressur, spring eller military, mens andre brugte deres heste til afslapning og fritid.

I alt 88% af de der svarede, fortalte at de brugte deres grimer flere gange dagligt, men mest i korte perioder, mindre end 30 minutter. De fleste brugte grimer når hesten skulle strigles, eller hvis den skulle sadles op. Det kunne også være i forbindelse med at blive trukket ud og ind af stalden, eller når der skulle muges ud, og sidst men ikke mindst brugte de fleste grimer når hesten skulle køre trailer Skaderne var i form af sår, blå mærker og hudafskrabninger. Dog havde 134 heste pådraget sig brud, og 167 heste var omkommet på grund af de skader de havde pådraget sig.

Ved brugen af alle typer grimer, blev chancen for skader forøget med 1,7%, når man brugte grime når der blev muget ud, men under trailerkørsel, reducerede brugen af grimer risikoen for skade med 0,7%.

Der er forskel på grimer
Brugen af sikkerhedsgrimer forarbejdet i læder eller syntetisk materiale reducerede risikoen for skader, sammenlignet med standard grimer af det samme materiale. Det faktum at kun 20% af de hesteejere der besvarede spørgeskemaet brugte sikkerhedsgrimer, tyder på at hesteejere oplever risikoen for skader i forbindelse med grimer som meget lav.

På baggrund af det forholdsvis store antal skader, og alvorligheden af de skader som grimer forårsager, er der brug for yderligere forskning for at forstå de risiko faktorer ved brugen af grimer der bidrager til skader for heste og de mennesker der omgås dem. I alt var næsten 4% af hesteejerne selv blevet skadet, på grund af en situation i forbindelse med brugen af grimer. Heste har derfor 8 gange større risiko for at komme til skade, som deres hestepasser eller ejer.

Forskerne noterede også at der ikke er nogen anderkendt sikkerheds standard for grimer, og der er ingen offentlig information omkring faktorer som brudstyrken på almindelige grimer, eller hvor meget kraft der skal til for at åbne et sikkerheds grime. Det er også uklart hvilke specifikationer grimerne er produceret under, der findes ikke nogle entydige og godkendte retningslinjer for hvordan en grime tilpasses, brugen af dem, grimernes holdbarhed eller sikkerhedstjek.

Flere studier vil være nyttigt
Undersøgelsens resultater viser at hesteejere og ryttere gerne ville modtage flere instruktioner i forhold til korrekt tilpasning og effektiv brug af grimer, mener David Marlin. Ved at reducere antallet af skader, vil det forbedre velfærden for heste og mennesker.

Der er brug for yderligere studier i forhold til grimernes funktion og nogle overordnede retningslinjer for brugen og tilpasningen af grimer. En øget opmærksomhed på de faktorer som udgør en risiko ved brugen af grimer, kombineret med en mere standardiseret vejledning i brugen og tilpasning af grimer kan være med til at nedbringe antallet af skader.

Læs hele studiet her: An online survey of Equestrian headcollar use and safety

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner