Hvad siger dine støvler om dig?

05-08-2015 07:56

I dag er ridestøvler ikke bare ridestøvler. De fås i et utal af variationer og giver rytterne frit spil til at udtrykke deres individuelle smag og stil – uden at gå på kompromis med sikkerhed, komfort og funktion

Copyright Ridehesten.com

De helt almindelige sorte støvler viger nemlig med hastige skridt pladsen for støvler i alle regnbuens farver og med dekorative syninger, sten, krystaller mv.

Kun på dressurbanerne er rytterne fortsat underlagt kravet om mørke støvler ved ridestævnerne (se Dansk Ride Forbunds reglement), men derhjemme bliver de sorte støvler også stillet til side, mens de mere personlige og individuelle støvler bliver taget frem. Med andre ord er ridestøvlerne i dag, som modetøj, med til at signalere, hvem rytteren er.

Dansk Ride Forbunds reglement i dressur: ” Ridestøvler: Obligatorisk. Støvlen skal være af læder, kunstlæder eller gummi med glat/let rillet sål og hæl. Støvlen skal være mørk ensfarvet. Sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører over vristen og lynlåse af samme farve som støvlen er tilladt. Støvlen kan have følgende udformninger:
- Lang glat støvle i ét stykke.
- Kort glat støvle med tilhørende løst, glat skæfte.
E- og D-stævner og E- og D-klasser: Leggins kan benyttes i stedet for løst, glat skæfte.”

Dansk Ride Forbunds reglement i springning: ” Ridestøvler: Obligatorisk: Støvlen skal være med glat/let rillet sål og hæl. Støvlen skal være ensfarvet: Alle farver tilladt. Diskrete og sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører og lynlåse af samme farve som støvlen er tilladt. Kontraststriber og -kraver tilladt. Beslag til matchende stigbøjle tilladt. Denne skal kunne udløses ved fald. Støvlen kan have følgende udformninger:
- Lang glat støvle i ét stykke.
- Kort glat støvle med tilhørende løst, glat skæfte.
- Kort glat støvle med tilhørende leggins.”

Find Dansk Ride Forbunds reglementer på www.rideforbund.dk

I augustnummeret af magasinet Ridehesten ser vi nærmere på ridestøvler som mode og som en mulighed for, at rytteren kan vise sin individuelle stil.

Se videopræsentation af magasinet Ridehestens augustnummer herunder.

Videoer

Læs meget mere i magasinet Ridehestens augustnummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner