Annika Knudsen Lorentsen
Skovlunds Más Guapo e. Master/Cannon Row xx blev født i 1998 og er opdrættet af Birgitte Jessen. Dansk Varmblods-vallakken deltog ved Dansk Ride Forbunds championater som både 4-, 5- og 6-års, og som 6-års deltog han i finalen med den hollandske rytter Anke ter Beek.
Siden har han sammen med den finske rytter, Mikaela Fabricius-Bjerre, som er bosat med sin mand i Danmark, deltaget på allerhøjeste niveau internationalt. Ekvipagen har både redet OL i London i 2012, WEG i Caen i 2014, EM i Herning i 2013 og i Rotterdam i 2011 og deltaget ved flere World Cup-finaler.
– Mas døde fredeligt på folden. Han var frisk og glad om morgenen, da min datter tog ham ud. Han lagde sig ned for at rulle sig, men kunne ikke komme op igen. Hans dyrlæge gennem lang tid, Hans Christian Matthiesen kom, og vi besluttede at aflive ham. Det var en meget værdig afslutning på et langt og godt liv, fortæller Mikaela til Eurodressage.
Mikaela fik vallakken i ridning for mere end 10 år siden med henblik på, at han skulle sælges.
– Han havde problemer med changementerne og vi arbejde hårdt på at finde en læsning. Han kom til mig for, at han skulle sælges, men jeg købte ham i stedet. Han var en hest, som altid gjorde sit bedste. Han havde også sin egen mening. V har så mange gode minder, han var et familiemedlem og blev redet og passet af min datter, og hun stoppede med at ride ham for 4 år siden, men han blev passet som kongen af stalden hver dag, slutter Mikaela.