Britt Carlsen
Holdet er i år stærkt præget Casall Ask og han sønner Cascadello I og II for de er at finde i rundt regnet en tredjedel af alle afstamninger på de 59 hingste til kåring.
Der blev fremstillet seks sønner efter Casall, men de skilte sig ikke ud fra mængden, hverken hvad angår type eller funktion. Avlsforbundet har i en årrække avlet i en lukket stambog, men har de senere år åbnet op for det som tyskerne kalder "Zuchtversuchshengte" (avlsforsøgshingste) og det er de kendte hingste som Diamant de Semilly, Quidam de Revel eller yngre hingste som Cornet Obolensky, der har fem afkom med i årets hingstekollektion. Nye hingste fra dette avlsforsøg er Vagabond de la Pomme og Kannan. Og så har Baloubet du Rouet-sønnen Brantzau tre afkom med i kollektionen.
Sønner efter hollandske Kannan (Voltare/Nimmerdor) er som regel udstyret med en vældig kapacitet, og det er også tilfældet for de to Kannan-sønner, der indgår i dette års kollektion, med hhv. Clearway og Contendro I på morsiden. Begge hingste sprang overbevisende og blandt de bedste i dagens løsspringning, desværre mangler de begge hingstepræg, hvilket også ofte er tilfældet med sønner efter denne hingst.
Crumble efter Colman/Carinjo havde to sønner med i kollektionen, begge store med stangmål på 170+ og lidt til den kraftige side, men de viste virkelig kapacitet, overblik og indstilling til opgaven i dag.
Det er ikke alle avlsforsøgshingstenes afkom, som imponerede i løsspringningen og heller ikke i kraft af typen, men det ser ud til, at det kan betale sig at holde øje med den franske hingst Brantzau e. Baloubet du Rouet/Carthago hingsten selv er kåret i flere forbund, han aflagde materialprøve i 2015 i Schlieckau med 8,30 points og så rides han nu af den hollandske OL-rytter Jur Vrieling.
Mange typer i spil
Typemæssigt er det et meget bredt spektrum, som er repræsenteret i årets kollektion, fra hingste med åbne rammer og masser af udviklingspotentiale, til tunge, umarkerede hingste og nogle med en noget overdrevet halskam, især når det er 2,5 års hingste, der her er tale om. Nu skal kåringskommissionen igang med at sortere i hingstene i morgen lørdag. Lørdag eftermiddag er vi alle meget klogere på kåringskommissionens valg, når fløjhingsten og præmiehingstene traver rundt i hallen i Neumünster.