God stemning i stalden

16-05-2016 14:50

Britt Carlsen

Celine Rørbæk Silfven har haft stor succes og med sit vinderridt i Nations Cup bidraget til den danske sejr, i dag blev hun slået knebent af hollandske Esmee Donkers

Copyright Ridehesten.com
Celine Rørbæk Silfven og Romio Højris

- Jeg træner hos Cathrine Dufour, fortæller Celine Rørbæk, og da de begge har haft stor succes ved stævnet, så har der været en rigtig god stemning ude i deres ende af stævnestalden, fortæller den 18-årige rytter med et smil.

Det er Celines sidste sæson i juniorrækkerne, men Romio Højris e. Blue Hors Romanov har stort potentiale, så han bliver hendes makker og i ungrytterrækken. 

I dag opnåede de 74,75% og blev knebent slået af den hollandske Esmee Donkers/Zappier med 75,167%

Der var også dansker på fjerdepladsen, idet Camilla Andersen red Rafaella K til 71,458%

- Han var lidt træt i dag, fortæller Celine om Romio - hun fik ham i efteråret sidste år, og deres samarbejde er så nyt, at de ikke lige fik timet opvarmningen helt perfekt i dag, fortæller hun. 

- Det er først gang vi har prøvet at have en hviledag til stævne, forklarer hun, og det var en del af forklaringen, som hun fortsætter: Så ved vi det nu. Ellers var Celine meget tilfreds med sit fejlfrie ridt med flere højdepunkter. 

Se resultaterne her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner