God dansk ponyspringning i Mechelen

27-12-2017 19:49

Ved World Cup-stævnet i Mechelen, Belgien, har Danmark et par ponyspringryttere til start, og de har klaret sig godt på førstedagen

Copyright Ridehesten.com
Anna Sofie Tørnæs på Kalypso Skovgaard. Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Startlisterne for Pony Jumping Trophy finalen ved World Cup-stævnet i Mechelen i Belgien tæller bl.a. Europas 16 bedste ekvipager og i startfeltet har vi også to danske ekvipager.

Den første af tre runder i Pony Jumping Trophy finalen  er en tidspringning, anden runde er med omspringning og tredie runde er over to omgange. De to danske ekvipager Anna Sofie Tørnæs med Kalypso Skovgaard og Caroline Nørgaard Winter med De La Marcos Oliver har været til start i første af tre runder i eftermiddag, hvor Caroline efter lodtrækningen skulle starte som nummer et.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun og ponyen De La Marcos Oliver e. Carolinas Foxglove Rw/ Rocky gennemførte runden med blot et nedslag og endte som nummer 15. Anna Sofie og ponyen  Kalypso Skovgaard e. Krimh OX/ Kantje's Ronaldo (opdr. Skanderup Skovgaard), der havde fået en starttid midt i feltet, fik desværre to nedslag, men qua en rigtig god tid blev hun placeret som nummer 11.

Første runde blev vundet af Kate Derwin på Cul Ban Mistress fra Ireland, hvilket udløste 17 point. Anna Sofie Tørnæs på Kalypso Skovgaard fik 6 point og Caroline Nørgaard Winter på De La Marco Oliver fik 2 point. Disse point regnes efter morgendagens anden runde om til fejl ved formlen: Pointforskel op til føren ganget med 0,5, hvilket betyder at Anna Sofie Tørnæs på Kalypso Skovgaard efter dagens konkurrence er 5,5 fejl efter vinderen og Karoline Nørgaard Winter på De La Marcos Oliver er 7,5 fejl efter vinderen. Konkurrencen er således stadigvæk åben og de danske ekvipager er stadigvæk medalje potentielle.

Se klassens resultat HER og stævnets start- og resultatlister HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner