Topplacering til Tørnæs i Mechelen

28-12-2017 21:24

Den danske ponyspringrytter Anna Sofie Tørnæs har i dag klaret sig overordentligt godt i anden runde af Pony Jumping Trophy finalen i Mechelen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Anden runde af World Cup Pony Jumping Trophy finalen ved World Cup-stævnet i Mechelen Belgien gik i dag i 135 cm over 15 forhindringer. Ud af de 16 startende ekvipager var der kun fire fejlfrie ryttere i hovedrunden.

Deriblandt var danske Anna Sofie Tørnæs på Kalypso Skovgaard e. Krimh OX/ Kantje's Ronaldo (opdr. Skanderup Skovgaard). I omspringningen startede Anna Sofie som nummer to og red en nulrunde i en skarp tid og førte klassen frem til klassens sidste rytter, belgiske Thibeau Spits, der red fejlfrit og var 0,08 sekund hurtigere end den danske ekvipage.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anna Sofie Tørnæs sluttede således på en andenplads foran topekvipager fra stærke nationer som Belgien, Tyskland, Frankrig og Irland. Den danske ponyekvipage, Caroline Nørgaard Winter med De La Marcos Oliver, fik 16 fejl. Danskerne rider i morgen tredje runde af denne Pony Jumping Trophy finale. Anna Sofie Tørnæs ligger efter dagens topresultat nu samlet på en delt fjerdeplads.

Se klassens resultat HER.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat.
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen