Thomas Bach Jensen
I dag seks danske ponyekvipager til start i den individuelle konkurrence, og alle seks red til over 68% i et skrapt international selskab. Bedste danske resultat blev Natalie Herings 71,138% på Da Vinci, hvilket rakte til en syvendeplads blandt 39 ekvipager. Andet bedste danske resultat blev opnået af Victoria Cecilie Bon Dahl med Spartacus, der opnåede 70,366% og en delt ottendeplads.
Også i ungrytterfeltet i Compiègne var der et flot dansk resultat, i det Michala Mejlgaard Jensen med Uno IV opnåede 70,351%.
I seniorklasserne var der efter Andes Dahls afbud ingen dansk deltagelse, men under amerikansk og luxemborgsk flag gemmer der sig alligevel et par danske ryttere i Grand Prix-klasserne, nemlig amerikanske Charlotte Jorst med Nintendeo samt Fie C. Skarsø, der med One Night Stand repræsenterer Luxemborg.
Danske H. C. Matthiesen er dommer ved stævnet, hvor svenske Patrik Kittel i dag vandt den firestjernede Grand Prix med den unge, vidunderlige hoppe Deja e. Silvano/ Don Schufro.
Se stævnets resultater HER