Signe Wiese
Dagen blev indledt med en 3-stjernet Small Tour, hvor forhindringerne havde en max højde på 135 cm. Her blev det til sejr til Tina Lund og Amaretto, der kunne suse over målstregen med 0 fejl i tiden 26.63 sekunder. 2. pladsen blev indtaget af Nicola Philippærts - den ene af den kendte belgiske springrytter Ludo Philippærts tvilllingesønner, der begge deltager ved stævnet i Odense, og foreløbigt har haft stor succes. På hesten Maloubet de Pleville sluttede Nicola Philippærts med 0 fejl i tiden 27.16 sekunder. 3. pladsen gik til nok en dansk rytter, nemlig den danske ungryttermester Kasper H. Hansen og Eskador-Star, der red omspringningen i tiden 28.05 sekunder. Dagens 2. klasse i Neergaard Arenæn CSI*** Medium Tour. Danske Mie Daugaard Reimer og Aniviero Z satte konkurrenterne til dørs og sejrede efter en fejlfri omspringning i tiden 29.31 sekunder. Cecilia Lundbäck fra Sverige tog 2. pladsen med Canthara, mens hollandske Joy Lammers blev 3'er med T Sellie. I den 2. kvalifikation til den 1-stjernede Grand Prix, der afvikles søndag, var der danske ryttere på 8 ud af de 12 første placeringer. Klassen blev redet som en tidsspringning, hvilket betød at rytterne skulle give fuld gas, og samtidig lade bommene blive i holderne, hvis de ville gøre sig håb om placeringer. Hurtigste mand var danske Ulrik Kjær, der på DV-hesten Broholms Apollo e. Casir Ask / Racot sejrede i fantomtiden 60.04 sekunder. Hans Ley blev nr. 2 på sin hjemmeavlede Kongs Kongs Babados e. Willemoes / Racot - ekvipagen red med 0 fejl i tiden 61.63 sekunder. Norske Camilla Storemark Tiffany IV blev 3'er. Alle resultater kan ses via link til højre.