GCT-sejr til Marcus Ehning

15-06-2013 23:48

Det blev tyske Marcus Ehning, der sejrede i femte afdeling af Longines Global Champions Tour, som blev afholdt i Cannes, Frankrig

Copyright Ridehesten.com
Foto: Sacha Floyd/Longines Global Champions Tour

Bare fem ekvipager var fejlfri efter både første og anden runde, og skulle dermed i omspringning for at fordele de øverste placeringer i aftenens afdeling af GCT i Cannes.

Fejlfri og hurtigst gennem omspringningen - bare 36,22 sek. - var tyske Marcus Ehning på Plot Blue, og han sikrede sig dermed sejren og præmiesummen på hele 94.050 euro. Lige efter på andenpladsen kom engelske William Funnel på Billy Congo, der var fejlfri gennem omspringningen i tiden 37,33 sek., mens tredjepladsen blev indtaget af hollandske Maikel van der Vleuten på VDL Groep Verdi med nul fejl i omspringningen i tiden 34,47 sek. Fjerdepladsen gik til tyske Meredith Michaels-Beerbaum på Bella Donna 66, der havde nul fejl i omspringningen i tiden 39,00 sek., mens femtepladsen gik til schweiziske Jane Richard Philips på Pablo de Virton, der var fejlfri i omspringningen i tiden 39,77 sek.

Efter femte afdeling ser den samlede stilling i GCT sådan ud, at den føres af amerikanske Laura Kraut, efterfulgt af tyske Christian Ahlmann og portugisiske Luciana Diniz.

Næste afdeling af GCT afvikles i Monte-Carlo, Monaco, den 27.-29. juni, mens finalen rides i Doha, Qatar, den 21.-23. november 2013.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner