Gals Grand Prix-debut med Toto Jr. (video)

11-07-2020 07:22

Hollandske Edwal Gal debuterede igår sit store fremtidshåb, Totilas-sønnen Glock'sToto Jr., i Grand Prix til næsten 80%

Copyright Ridehesten.com
Toto Jr. ved hingstekåringen i Verden som 2½-års. Foto: Ridehesten.com/Poul Graugaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Edward Gal, der er bedst kendt for sine toppræstioner med hingsten Totilas, har for nyligt udtalt, at DV-hingsten Zonik er hans nuværende top Grand Prix-hest, og de to lidt yngre Totilas-sønner Total U.S. og Glock's Toto Jr. er hans fremtidshåb til bl.a. næste OL.

I går debuterede han den 9-årige hannoveranerhingst Glock's Total Jr. e. Totilas/ Desperados i Grand Prix ved CDN Schijndel, og her opnåede ekvipagen intet mindre 79,43%, og i samme Grand Prix opnåede Han Peter Minderhoud andenpladsen med 13-årige Glock's Casper e. Westpoint/ Goodtimes med 73,732%.

Copyright Ridehesten.com
Edward Gal og Totilas ved CHIO Rotterdam i 2009. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Toto Jr., der er første årgang efter verdenskendte Totilas, blev som 2½-års godkendt ved hingstekåringen i hannoveranerforbundet i 2013, hvor han også blev solgt på auktion. Her blev han af østrigske Gaston Glock erhvervet for 100.000 EUR og blev kåret i Holland, hvor han er blevet en meget populær avlshingst.

Under sin mangeårige uddanner Marieke van der Putten vandt han i 2016 den hollandske Pavo Cup-finale. Edward Gal har indtil nu kun vist Toto Jr. ved hingstefremvisninger og andre shows, men aldrig i konkurrence før gårsdagens Grand Prix-debut. Nu afventes parrets internationale debut med spænding. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner