Camilla Tiefensee Schrøder
Selvom det nok er de færreste ryttere, der vil række hånden op og sige, at de selv saver deres hest ned til biddet, vil mange sikkert have bevidnet fænomenet rundt omkring i landets ridehaller.
– Det har vi jo alle sammen set, når vi kommer rundt, siger berider Rune Willum, som ganske enkelt mener, at den metode ikke har noget med ridning at gøre.
– Den rigtige holdning kan ikke komme ved, at man sidder og saver hesten i munden. Det bliver en falsk eftergivenhed. Godt nok tager den hovedet ned, men den gør det mere eller mindre af tvang. Og så er nakken bøjet, ja, men hvis du kigger på hesten, vil du kunne se, at den ikke arbejder rigtigt bagfra ud gennem hele kroppen, forklarer den erfarne berider.
Fremdrift og halve parader
Men hvordan får man så det, som Rune Willum kalder den ”ærlige eftergivenhed”? Her tager berideren fat i det, han betegner som dressurridningens grundpille, nemlig den halve parade.
– I dressur skal man jo ride hesten frem bagfra med sine ben og med sit sæde. Og når man så har fået den fremad, så skal man lære den at vente på halve parader på sædet og på tøjlen. Så snart, man mærker: Nu venter den, nu svarer den på den halve parade, så skal man slappe af igen og ride videre. Den kombination af at drive på og holde imod, den gør, at hesten kommer til at give efter fortil. Men det skal komme bagfra, ved at vi rider hesten frem til hånden, understreger han.
Læs mere i februarnummeret af magasinet Ridehesten, som netop er udkommet.
