Ved at lade hesten arbejde for en "tydelig gradvis forlængelse af tøjlen" og oggså ved at anvende " en kort afbrydelse af støtten på biddet" kan man kontrollere, om hesten er rigtigt under hjælperne. Ved at lade hesten arbejde med en "tydelig gradvis forlængelse af tøjlen" afsløres det, i hvor høj grad den er i besiddelse af takt og løsgjorthed, og hvor ærligt den går til biddet. Denne øvelse er en fremragende måde at forbedre og forfine hestens tillid til både at gå til biddet og til at acceptere rytterens hånd. Samtidig tjener denne øvelse også til at forbedre hestens balance. Det gælder især for den unge hest.
I takt med at hesten viser sig villig til at ville strække sig, giver rytteren gradvis efter på tøjlen, indtil der rides for en lang tøjle. Hesten skal ved at strække sig fremad og nedad søge frem til biddet. For at sikre sig, at energien i bagparten ikke går tabt, er det muligt, at rytteren bliver nødt til at srive hesten noget mere fremad.

Hvordan skal øvelsen udføres?
Hestens hals skal strækkes så meget fremad og nedad, at punktet mellem ørene midst er på højde med hestens manke. Halsen må dog ikke strækkes og sænkes så meget, at hesten mister balancen. Hestens næseryg skal forblive foran eller maksimalt i det lodrette plan. Rytterens hånd skal følge let med frem i retning af hestens mund for at gøre det lettere og mere diskret, når tøjlerne bagefter igen skal afkortes.

Man kan ride med en "tydelig gradvis forlængelse af tøjlen" i alle gangarter, men det lader sig bedst gøre på en stor volte.

Hvis hesten er rigtig løsgjort, bevarer den sin balance, den gangart den befinder sig i, den samme takt og et uforandret tempo, ligesom det bliver lettere for rytteren at få hesten til at svare for den fremaddrivende hjælp.

Er min hest ikke tilstrækkeligt løsgjort?
Hvis hesten ikke strækker sin hals, når tøjlen gives efter, eller trækker tøjlerne ud af rytterens hånd med et ryk, så er det et tydeligt bevis på, at den endnu ikke er tilstrækkeligt løsgjort i sin hals og rygmuskulatur, og at den ikke er korrekt til biddet. Det skyldes som regel, at rytteren rider med for megen hånd- og med for lidt sæde og schenkelindvirning. For at udvikle hestens halsmuskulatur er det mere hensigtsmæssigt at gentage øvelsen en "tydelig gradvis forlægelse af tøjlen" oftere og af kortere varighed, end det er at lade hesten arbejde for længe med halsen strukket for langt frem og ned, da det let kan føre til, at den kommer på forparten, og man opnår ikke den smidiggørende effekt, som var formålet.

Man kan afslutte denne øvelse enten ved igen at lukke hånden og afkorte tøjlerne eller ved at give helt efter på tøjlerne.

En kort afbrydelse af støtten på biddet - hvad vil det sige?
En "kort afbrydelse af støtten på biddet" har til formål at kontrollere, om hesten arbejder med selvbæring, og den afslører, hvorvidt hesten svarer korrekt på rytterens sæde og schenkelhjælpere.

Rytteren sal i løbet af to-tre hestelængder føre begge hænder to håndledsbreder frem og langs med hestens man (give synligt efter) for derefter igen at indtage den oprindelige håndstilling. Hestens næseryg må derved gerne komme lidt længere foran det lodrette plan, dog uden at hesten mister eftergivenhed på biddet. Selvbæring, halsen hvælving og tempoet skal forblive uforandret.

Man kan også udføre denne øvelse med én hånd, og det vil så som regel være den indvendige hånd, der giver efter. Hvis hesten har været tydeligt stillet eller bøjet er det en måde at kontrollere på, om den stadig søger frem til den udvendige tøjle.

Hvis du bare brug for hjælp til din træning, kan du finde masser af inspiration og gode råd HER