Frida var med til træningssamling for første gang

20-03-2021 16:44

Johanne Kofod Jensen

I sidste weekend var jeg til træningssamling ved landstræneren på Vilhelmshorg, hvor jeg havde Frida med

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var første gang, jeg skulle have Frida med til samling, så jeg var super spændt og glædede mig meget. Sammen med min træner Pernille havde jeg øvet holdprogrammet, som er MB1 for juniorrytterne. Vi havde trænet de linjer, som ligger i programmet. Desuden havde jeg arbejdet på at forbedre min opstilling, så jeg kom bedre ned omkring hesten, og dyrket fysisk træning hjemme for at forbedre min styrke og balance.

Pga. restriktionerne skulle samlingen foregå udenfor, og som dagene nærmere sig kunne jeg godt se, at vejrudsigten ikke var den bedste, de lovede blæst og sne. Jeg kørte ud om formiddagen for at vaske og flette Frida og gøre hende klar. Hun kunne godt mærke, at der skulle ske noget og blev noget spændt. Jeg skulle ride lørdag eftermiddag og vi kørte af sted et par timer før, og som vi nærmere os Aarhus begyndte det at sne.

Vi parkerede og gjorde klar og mødte flere af de andre ryttere, som lige havde redet. De var blevet gennemblødte og iskolde, og jeg var meget spændt på, hvordan Frida ville tage det hele. Men da hun havde fået udstyret på, og jeg satte mig op, så var hun bare klar. Hun er virkelig den mest fantastiske hest. Selvom sneen piskede ind i ansigtet på mig, så jeg næsten ikke kunne se noget, da jeg varmede op, så gik hun bare helt eksemplarisk. Hun var helt upåvirket af vejret og de nye omgivelser.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi kom ind på banen og hilste på Dennis og Janne, som var med til samlingen. Dennis bad mig lave lidt forskellige øvelser og spurgte lidt ind til, hvordan det gik med træningen. Så bad han mig ride Mb1 og Frida var super fin. Selvom der kørte en traktor lige forbi og der var en krage, som hoppede rundt på banen, så gik hun bare og gjorde alt for mig. Det er virkelig en hest, som vil gå gennem ild og vand for en.

Det var en super god samling, som virkelig hjælper med at holde motivationen oppe. Nu bliver det spændende, når stævnerne åbner igen.

Kærlig hilsen

Johanne

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen