Thomas Bach Jensen
Produktionen af husdyr har de seneste år næsten udelukkende været fokuseret på højere ydelse og præstation. Efterhånden er det blevet klart, at højere ydelse har nogle negative omkostninger for dyrenes velfærd og holdbarhed. Husdyravl drejer sig derfor ikke længere kun om at nå en højere ydelse, men derimod om at optimere ydelse med holdbarhed og velfærd. Hvordan fremtidssikrer Dansk Varmblod at øget præstation ikke på sigt vil medføre dårligere holdbarhed? I løbet af foredraget berøres også emnet om vigtigheden af at få sygdomsregistrering etableret hos heste. Endelig vil også fremtidens nye avlsredskab, genomisk selektion blive berørt. Dyrlæge Michæl Hansen, Højgaard Hestehospital vil med sin enorme viden som hestekirurg deltage i debatten. Vel mødt til en god debataften i Sognehuset, Højbyvej 37, 5260 Odense S, mandag d. 8. november kl. 19.30.