Fremragende derbysejr af Werth

04-05-2008 21:38
Ved det 48. tyske dressurderby strålede solen over de 3000 tilskuere, der blev præsenteret for forrrygende og faglig underholdning i finalen med hesteskifte. Tysklands dressurdiva Isabell Werth vandt overlegent sin sjette derbysejr.

Isabell Werth brillerede ved, at hver enkelt af de tre heste fik højeste pointscore med hende i sadlen og dermed red hun hestene bedre end deres egne professionelle ryttere. Tilmed opnåede hun finalens højeste score på en hest, som hun aldrig tidligere har redet. Nemlig Heike Kemmers 10-årige hingst Royal Rubin e. Rubinstein. Isabell selv havde valgt at ride sin hollandske vallak Neoliet e. Zeoliet, tidligere startet af Insa Hansen fra Hof Kasselmann. Finalens tredje rytter, Christy Oatley-Nist valgte at starte den 9-årige holstener Clive, som først har debuteret i Grand Prix i år. Se de interessante resultater ved at følge linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner