Werth afbryder samarbejdet med Stihl

02-07-2009 11:35

Grethe Næsby

Den tyske dressurdronning Isabell Werth afbryder nu samarbejdet med sin dyrlæge, som ordinerede behandlingen inden stævnet i Wiesbaden
Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth har vinket farvel til sin dyrlæge, schweiziske Hans Stihl. (Foto: Ridehesten.com).

Den schweiziske dyrlæge Hans Stihl er nu blevet fyret af Isabell Werth efter at han ordinerede den medicin, som var skyld i Werths udelukkelse og positive dopingtest med hesten Whisper. Bruddet udspringer først og fremmest af, at Hans Stihl ikke havde udregnet den korrekte karenstid for medikamentet. Werth udtalte for nylig i en tv-udsendelse, at "alt, hvad jeg har arbejdet for de seneste 20 år er spildt. Mit liv er slået i stykker. Og det er ikke første gang, den schweiziske dyrlæge Hans Stihl står i denne situation. Tidligere har Werths landsmand Ulla Salzgeber mistet sin World Cup-sejr ved finalen i Göteborg i 2003. Dengang havde Stihl behandlet Salzgebers hest Rusty med testosteron mod en hudsygdom inden stævnet. Kilde: Tidningen Ridsport

Læs mere om doping i hestesporten i det aktuelle nummer af Ridehesten, som er på gaden nu.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner