Frederiksborghingste klar til kåring

18-09-2018 07:04

Pressemeddelelse

Avl

Frederiksborg Hesteavlsforeningen gør klar til at kåre årets hingstekollektion. Søndag den 30. september lægger Allerupgård ved Odense for fjerde gang hus til Frederiksborgernes årlige hingstekåring

Nyheden fortsætter efter annoncen

Frederiksborghesteracen blev grundlagt af de danske konger Frederik II og Christian IV, der samlede det bedste hestemateriale fra datidens europæiske kongelige stutterier og udviklede det, der senere blev kendt som Frederiksborghesten. Racen blev grundlagt med stort fokus på avl af heste i forskellige farver, og efter mange år, hvor den røde farve har været meget dominerende i avlen, er avlerne begyndt også at skele lidt til farverne i deres avlsarbejde. Ved årets kåring på Allerupgård kan man således møde Frederiksborghingste i flere forskellige farver, blandt andet skimmel, rød og isabella (palomino). Det oplyser FHF i en pressemeddelelse.

Vigtigt bevaringsarbejde
Idealet for Frederiksborgracen er en hest, der har ydre lighed med rytterstatuen på Amalienborg slotsplads, som blev fremstillet ud fra de bedste hingste i kongens stutteri på Frederiksborg Slot.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Men avlerne af de elegante Frederiksborgheste skal ikke blot have eksteriør og brugsegenskaber for øje, når de avler. De har også ansvar for et vigtigt bevaringsarbejde og hos hingstene er der særligt fokus på bevaring af racens to tilbageværende hingstelinjer, Zarif og Regulus.
–Zariflinjen har i en årrække stået relativt svagt med kun få hingste fremstillet til kåring. Vi glæder os derfor over, at der netop i disse år bliver fremstillet flere hingste fra Zariflinjen tilbedømmelse, udtaler Reno Olesen, der er formand for foreningens avlsudvalg.

Ved kåringen søndag d. 30. september på Allerupgård i Odense SØ kan man følge udvælgelsen af de hingste, der fremover kommer til at sætte deres præg på racen. Arrangementet starter med måling af hingstene kl. 08.30 og alle er velkomne til at kigge forbi i løbet af dagen og stifte bekendtskab med den elegante hesterace.

Læs mere om frederiksborghesten og se program for kåringsarrangementet på FHF's hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner