Frederiksborgerskue i Jylland

26-08-2009 07:57
Avl
Frederiksborg Hesteavlsforening har afholdt regional hoppekåring, føl- og plagskue hos Stald Tougård ved Viborg med et godt fremmøde på i alt 31 heste, heraf 11 hopper til kåring
Copyright Ridehesten.com
Munkevangens La Fiere (Foto: Camilla B. Christensen).

Årets hoppe blev den 4-årige Munkevangens La Fiere (v. Sofus Landlyst, mf. Tarzan Klintgård, ejer og opdrætter Keld Lund, Spøttrup), der skiller sig ud fra mængden dels ved en fremragende type og dels ved sin sorte farve. La Fiere opnåede 9 i helhed, samt 8 for både skridt, trav og galop og vandt titlen som årets hoppe foran fløjen i 3-års holdet Maj-Ling af Vestergård (v. Mistral, mf. Kejser af Iglsø, ejer og opdrætter Niels Vestergård, Hemmet), der opnåede 8 i type og helhed. Årets føl blev hoppeføllet Slot’s Viktorie (v. Hyldekærs Calvano, mf. Ejer og opdrætter Brit Nørholt Jensen, Vinderup), et stort føl med en suveræn gangformåen, om end med et knapt feminint udtryk. Hun vandt titlen foran det bedste hingsteføl, Gilbert Svinding (v. Hyldekærs Calvano, mf. Salisbury Vejleby, ejer og opdrætter Helle Handll, Randers), der på trods af en særdeles god type kom til kort over for det velgående hoppeføl. Årets plag blev udvalgt blandt 1 års hopper og hingste, samt 2 års hopper, og titlen blev vundet af hingsten Bakkegårds Picasso (v. Mistral, mf. Prins, ejer og opdrætter Yvette Thomsen, Holsterbro), der er helbror til materialprøverekordholderen fra 2008, Stormosen’s Vivaldi. Picasso imponerede dommerne og opnåede 9 for type, 8 for rammer, 9 for fundament, 9 for bevægelse og 9 i helhed og således havde de øvrige i klassen ikke en chance, på trods af hovedparten også var af en kvalitet der gav 8 i helhed. To 2 års hingste stillede til forbesigtelse, de blev begge anbefalet til efterårets landsdækkende hingstekåring. Det drejer sig om Højdalgårds Remus (v. Ramir, mf. Hjelm, ejer og opdrætter Anita Hansen, Egtved) og Stald Caka’s Santos (v. Salisbury Vejleby, mf. Savoy, fra Dorte Simonsen, Kjellerup). 5 ekvipager stillede op i L-dressur, der blev vundet af Christina Juul på Yaspisgårds Bati (v. Arkebal fra Kjeld Kristiansen, Ålestrup) med 62,2%. Fuld oversigt over resultater tilgængelig via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner