Fravænning af føl kan være en stressfuld oplevelse for hoppe og føl

Fravænning af føllet sker oftest når de er mellem 4-7 måneder gamle og har nået den alder, hvor de ikke er baby længere. I hesteverdenen er det en indgroet tradition for fravænning af føllet på dette tidspunkt, men det kan være en voldsom oplevelse for både hoppe og føl.

Franske forskere har for nyligt besluttet at prøve en anden tilgang. I stedet for en forceret og kunstig fravænning, når føllet er seks måneder, har forskerne set på effekterne af naturlig fravænning hos både hoppe og føl. Her betegner de en fravæning som når føllet holder op med at die hos moren. 

Resultatet af studiet kan ændre den måde, som vi ser på fravænning på stutterierne. Det mener Severine Henry, som er PHD og underviser i dyreadfærd, på universitetet i Rennes, Frankrig. 

Der er meget få studier af heste, der har fået lov til at fravænne deres føl naturligt, fortæller Severine Henry. 

– Det er virkelig vigtigt at have denne form for data, så vi kan forstå helt ned til de små detaljer, hvad det er der foregår i forholdet mellem hopper og føl. Specielt ud fra et socialt aspekt, så kan det være værd at overveje, om vi måske blander os for meget i naturens gang når vi kunstig fravænner føl, når de er seks måneder gamle eller mere, siger Severine Henry. 

Flere metoder til fravænning af føl
Der kan  være mange praktiske grunde til at fravænne. Måske skal føllet sælges, eller måske er hoppen i fol igen, og man ønsker at give den optimal næring uden at have føl ved siden. Der er også forskellige metoder til fravænning, for nogle sker det pludselig ved at placere føllet uden for syns-  og hørerækkevide af hoppen, for andre mere gradvist, men for alle sker det på et tidspunkt, hvor føllet er tæt knyttet til sin mor.

Effekten af naturlig fravænning af føl
I det franske studie har Severine Henry og hendes forskerhold observeret 16 par hopper og føl i tre grupper af islandske heste på Island. Hesten hørte til hos en privat avler og en rideskole, men de gik frit på fold og levede naturligt som halvvilde heste.

Læs også: Fravænning af føl: Sådan sikrer du en blid overgang

På Island er det tradition at lade unghestene gå ude indtil de er omkring 3 år gamle og klar til træning.

Forskerne fandt at fravænningsperioden varierede, men det gennemsnitlige tidspunkt for fravænning var omkring 9-10 måneder. Studiet betegner en fravæning som, når føllet holder op med at die hos moren. Føl og mor gik altså stadig sammen og havde social kontakt, selvom føllet var holdt op med at die. 

Resultatet af studiet omkring fravænning er overraskede
Overraskede så det ud til at føllene ikke gradvist nedtrappede antallet af dieperioder i løbet af dagen. De havde stadig den samme dieadfærd helt op til to uger inden de stoppede, og hopperne blev ikke aggressive på føllene i denne periode inden fravænning. 

Denne kombination giver indtryk af at det i virkeligheden er føllet, der pludselig bestemmer sig for at stoppe med at die, i hvert fald for nogle par. 

I ugerne efter fravænning brugte føllene stort set lige så meget tid sammen med deres mødre som før fravænningen, og de var altid meget tætte. Det ser ud til at føllene har brug for den sociale kontakt med deres mødre og nogle føl har mere brug for det end andre, og bliver derfor længere tid sammen med hoppen. 

Ingen af hopperne tabte kondition igennem studiet, på trods af at de havde et diende føl ved side og var i fol igen, og på trods af de barske vinterforhold der herskede på Island. 

Læs også: “Barnepiger” gør fravænningen lettere

Studiet involverede ikke en direkte sammenligning mellem kunstig og spontan fravænning, og det foreslår ikke konkrete forslag til avlerne- 

– Vi har nu et bedre videnskabeligt grundlag for at tage beslutningen omkring fravænning af føl. Tidligere studier har vist at fravænning kan udløse et højt stress niveau, og det kan være begyndelsen til forsvarsmekanismer og stereotypier, som krybbebidning og vindslugning. Dette nye studie viser, hvordan fravænning foregår hos heste, der lever naturligt. Det kan medvirke til at vi begynder at stille spørgsmålstegn ved vores tradition om kunstig fravænning af føl. Måske er der brug for at gentænke vores praksis, når vi fravænner føllene tidligere end hvad de måske har godt af, slutter Severine Henry

Læs hele studiet omkring fravænning af  her:

Domestic Foal Weaning: Need for Re-Thinking Breeding Practices?

Læs også: Levende tvillingeføl efter Don Romantic