Fra Landrover-kørsel til stævnepladserne

13-10-2010 07:37

Maja Golles

På Tirsbæk Gods, som afholder 4x4 Land Rover terrænkurser og events, har man de sidste 10 år brugt en praktisk lille anordnning til fx opvarmning af drikke. Produktet følger med efterårets kulde nu også med ud på fx stævnepladserne og på ture i naturen
Copyright Ridehesten.com

- Land Rover Experience Center drives på Tirsbæk Gods, og her har man under diverse køreevents længe brugt en såkaldt "Vulcano", fortæller Ib Hammer fra Land Rover Experience Center. Personer der ofte færdes i naturen, deltager i stævner og er væk fra det hjemlige køkken, har nu mulighed for, i en håndevending, at koge vand til kaffe, te, cacao, suppe, frysetørret mad og andet der blot kræver kogende vand. Jægere, lystfiskere, skovarbejdere, spejdere, ryttere, campister, trekkere, kajakroere og alle andre der færdes i naturen, kan med fordel finde anvendelse for Vulcanoen. Vulcanoen, som har mere end 100 år bag sig, er udviklet af et par irske sportsfiskere, som ikke ville undvære den daglige eftermiddagste selvom de var ude med snøren. Vulcanoen er enkel at bruge og koger hurtigt vandet. En af de store fordele ved Vulcanoen, kontra de mere almindelige kogeapparater er, at man ikke behøver spekulere på at skulle huske ekstra gasflasker, sprit og lignende brændbare væsker. Der er altid brændbart materiale i nærheden, når man er i naturen. Kviste, tynde grene, tørre blade og græs, mos og hvad man ellers kan finde i skovbunden, langs kysten eller ved søbredden. Man kan selvfølgelig medbringe træflis, optændingsblokke til grill og lignende, men det er ikke nødvendigt.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner