Fortsat succes i Zduchovice

28-04-2024 18:42

De unge, danske springryttere har fortsat succesen i tjekkiske Zduchovice med flere gode placeringer

Copyright Ridehesten.com
Rosemarie Heering og Ambition Gold. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter den danske succes i nationsspringningerne som nr. 3, 4 og 7 har de danske children-, junior- og ungryttere fortsat leveret gode resultater i Tjekkiet.

I en CSIOY 140 cm blev det til en delt førsteplads til Cecilie Kjær med den 8-årige DV-hest Early F e. Eldorado van de Zeshoek/ Ustinov (opdr. Helle Foged) efter to fejlfrie runder. Ligeledes fejlfri i hovedspringningen var Jacob Theodor Schmidt med den 9-årige DV-hingst Syvhøjegårds Unforgetable S DWB e. Untouchable/ Cassini I (opdr. Sally-Ann og Flemming Schultz), som indtog tredjepladsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I en CSIOCH Grand Prix 130 cm i dag blev det for den danske childrenrytter Sille Hartvig Nielsen til en dobbelt nulrunde med den 20-årige SF-vallak Quimono de la Roque e. Kannan/ Quick Star og en andenplads blandt 52 startende ekvipager.

Danske Rosemarie Heering opnået i dag placering i en CSIOY Grand Prix (145 cm) med den 11-årige westfalervallak Ambition Gold e. Arpeggio/ Carry Gold. Her var der også placering til Cecilie Kjær og Early F.

Stævnes start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner