Første rideklub certificeres 12. juni

08-06-2010 07:33

Maja Golles

Hylke & Omegns Rideforening bliver den første klub, der bliver certificeret af Dansk Ride Forbund
Copyright Ridehesten.com
Dansk Ride Forbunds sikkerhedscertificering.

Hylke & Omegns Rideforening har opnået de tre certificeringer ”Organisation”, ”Sikkerhed” og ”Elevskole”, som den får overrakt af Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand ved en reception den 12. juni 2010 hos Hylke & Omegns Rideforening i Skanderborg. Klubcertificering - fremtidens værktøj Dansk Ride Forbunds certificeringsordning er et værktøj til rideklubber, der skal hjælpe dem med at markedsføre sig på netop klubbens specifikke kompetencer og ressourcer, idet de forskellige certificeringer fokuserer på hver deres områder. Deltagelse i ordningen er frivillig, og den koster 950,- kr. pr. år uanset antallet af certificeringer. En ordning i udvikling Dansk Ride Forbund har foreløbig udviklet tre certificeringer bestående af de to basis-certificeringer ”Sikkerhed” og ”Organisation” samt en profilcertificering omkring ”Elevskole”. Basiscertificeringerne danner grundlaget for, at klubberne efterfølgende kan få en profilcertificering. Der vil i løbet af 2010 blive udviklet flere specifikke profilcertificeringer. Klubcertificering – et stærkt markedsføringsværktøj Med certificeringsordningen får klubberne et stærkt markedsføringsværktøj. Jo stærkere og mere veldokumenteret en profil klubben har, desto nemmere og bedre bliver det nemlig at målrette markedsføringen af klubben til de relevante målgrupper. Markedsføringen kan f.eks. rettes mod samarbejdspartnere som kommune og sponsorer, hvor klubben via dens kvalitetsstempler fra Dansk Ride Forbund kan dokumentere dens værd og særlige kompetencer. En certificering giver således klubben en stor markedsføringsfordel i forhold til ucertificerede klubber og klubber uden for Dansk Ride Forbund. Klubcertificering kan hverve medlemmer Markedsføringen kan også rettes direkte mod nye medlemmer og give klubben en specifik klubprofil, der kan profilere og adskille den i forhold til de omkringliggende klubber. En ”Elevskole”-certificering vil f.eks. være oplagt til brug for hvervning af nye medlemmer. Under ”ridesport” på infosport.dk vil man fremover kunne søge direkte efter klubber med specifikke certificeringer. Bestyrelsens nye styringsværktøj Certificeringerne kan også hjælpe klubbestyrelsen i deres daglige arbejde, da ordningen sætter finger på nogle af nøglepunkterne indenfor hvert enkelt område. Certificeringen kan derfor fungere som ledetråd i det overordnede strategiarbejde for klubben og således lette bestyrelsen for besværlige arbejdsgange og hovsaløsninger. Samtidig får klubben højnet kvaliteten af deres udbud til medlemmerne. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner