Første afdeling af Ask Trophy slut

08-01-2023 18:08

Annika Knudsen Lorentsen

De unge danske springryttere har i weekenden været samlet i Holte, hvor de har redet første kvalifikation af Stutteri Ask Trophy

Copyright Ridehesten.com
Julie Stenmann Christensen med Birkely's Ballarina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Siden i fredags har mange af de unge danske springryttere redet landsstævne i Holte Ride-Klub, og her har de leveret mange flotte runder blandt andet i Stutteri Ask Trophy. 

I dag har de redet den sidste runde i kvalifikationen i de forskellige aldersgrupper. De første på banen var kategori II-ponyerne, og her sikrede Palma Sophie Gry Jansson-Christensen med Sligo Lux To Queeney sig sejren efter en hurtig fejlfri runde. Andenpladsen tog Amalie Breum-Harild, mens Nikoline Haabendal tog tredjepladsen. 

Hos kategori I-ponyerne var det Malou My Sohn Henriksen med Beechmount Romeo der tog sejren med den bedste tid. Anna Ley sikrede sig sig både anden- og tredjepladsen med henholdsvis Ballynagran Island Girl og Ebonys Star. 

Flere topplaceringer til Palma
Palma Sophie Gry Jansson-Christensen sikrede sig også sejren i Stutteri Ask Trophy-klassen for childrenrytterne. I klassen tog hun ligeledes andenpladsen, og dermed tog hun begge placeringer i klassen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

På en 135 cm høj bane sikrede Julie Stenmann Christensen sig sejren i juniorrytternes klasse. Det gjorde hun med Birkely's Ballarina e. Baldini I. I denne klasse tog Smilla Kirial Hylleberg andenpladsen, mens Alberte Filuca Brünning Conradsen tog tredjepladsen. 

Hos U25-rytterne bød dagen i dag på en 140 cm-klasse, og her var det Noona Wildfang Linde bedst i sadlen på Cloi e. Quirado/ La Zarras. Andenpladsen gik til Frederik Fensholt, mens Violise Frost Bay tog tredjepladsen. 

Foruden Stutteri Ask Trophy-klasserne, har stævnet budt på en række almindelige distrikts- og landsstævneklasser. 

Se alle resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner