Forlænget anmeldelsesfrist til Heslegård

12-04-2012 11:34
Heslegård Sportsrideklub forlænger anmeldelsesfristen til ponylandsstævnet i dressur den 20.-22. april til almindeligt startgebyr.
Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com.

Hvis man endnu ikke har nået at tilmelde sig til ponylandsstævnet på Heslegård, så kan du nå det endnu og til almindeligt startgebyr frem til og med lørdag d. 14. april. Der er på nuværende tidspunkt kun tre tilmeldte ekvipager for kategori 3 ponyerne, så det er nu, der er mulighed for at ride en kvalifikation hjem for deltagelse til DM. Der er kommet en del tilmeldinger blandt kategori 2 og 1 ponyerne, men der er stadig plads, hvis man endnu ikke har fået sig tilmeldt. Heslegård Sportsrideklub har fået nogle flotte sponsorer på banen, så der er mange flotte præmier, så der bliver fine doteringer og gaver, som rytterne kan dyste om i de tre dage, som stævnet varer. Caféen byde på lækkert mad alle dagene. Publikum er meget velkomne til at kigge forbi, ikke mindst hvis man bare har lyst til at se nogle af landets bedste ponyryttere dyste på banerne. Mere info om stævnet kan ses på rideklubbens hjemmeside. Heslegård Sportsrideklub ser frem til tre dejlige dage med masser af gode sportslige præstationer. Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner