Forgiftet af hestemedicin

21-07-2008 11:22

Maja Golles

En ung mand blev sent i går dårlig efter at have indtaget medicin til heste efter indbrud i Rødding. Han er nu indlagt.

I ambulance blev en ung mand fra Jels blev natten til i dag, mandag kørt til Haderslev Sygehus. Manden havde symptomer på forgiftning, og meget peger på, at han havde indtaget kraftigt virkende medicin, som ellers er beregnet til heste og kreaturer, forlyder det fra politiet. Medicinen stammer sandsynligvis fra et indbrud i Rødding Dyreklinik, som den forgiftede er mistænkt for at stå bag. Dyrlægen var ifølge politiet på forhånd bekymret for, at nogen knne finde på at indtage den voldsomme medicin. Dette viste sig altså senere hen at holde stik. Den unge mands tilstand var her til morgen ikke faretruende. Kilde: TV2/Ritzau

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner